Nyheder

Maurice Lacroix introducerer ny Aikon kollektion i titanium og nye farver

Der skal farver og nye materialer ind i den populære Aikon-kollektion hos Schweiziske Maurice Lacroix, der nu lancerer fire nye modeller, der følger den perfekte opskrift for ure i 2024.

Prangende farver, integreret lænke og titanium. Denne treenighed er nærmest opskriften på succes i 2024, hvor utallige urmærker lancerer sportsure med integreret lænke, markante farver og gerne produceret i titanium, så uret er let om håndleddet. Det schweiziske urmærke Maurice Lacroix må siges at have lavet deres markedsresearch, for den nye kollektion af Aikon-modellen rammer plet på alle tre parametre.

Her ses den lilla version af tid og dato versionen af Aikon. Billede: Maurice Lacroix.

Aikon-kollektionen, der tager sit tydelige afsæt i Audemars Piguet Royal Oak, blev introduceret som et prisvenligt alternativ til de legendariske og hundedyre sportsure med integreret lænke fra Patek Philippe, Audemars Piguet og Vacheron Constantin. Sidenhed har Aikon opnået stor succes er vokset med nye farver, størrelser og urværker. Nu tager Maurice Lacroix favntag med nogle af de vigtigste elementer i opskriften for 2024 sportsure ved at introducere fire nye modeller. To tid og dato og to kronografer.

Den lilla kronografversion. Billede: Maurice Lacroix.
Her matcher urskiven med den grå tone, som titaniummaterialet har. Billede: Maurice Lacroix.

Urene er bygget i titanium af anden og femte grad. Titanium er blevet et yderst populært materiale, da det er meget lettere end stål, så man får derfor som bruger et komfortabel bærekomfort. Maurice Lacroix introducerer nye farver i form af lilla for både tid og dato og kronograf versionerne. Dertil kommer en kronograf med gylden urskive og et meget klassisk udseende tid og dato version med grå urskive.

Her ses kronografen med gylden urskive. Billede: Maurice Lacroix.

Tid og dato versionerne kommer i første omgang kun i 42mm versioner. Maurice Lacroix har ellers også 39mm og 41mm versioner. Urværket er et Sellita SW-200 schweizisk automatikværk med 38 timers gangreserve. Urene holder 200 meter vandtæthed, så der er tale om ganske kapable sportsure. Maurice Lacroix prissætter urene til cirka 21.500 kr.

Kronografen

Kronografversionen kommer med enten lilla eller gylden urskive. Disse ure måler 44mm i diameter, så der er tale om ganske substantielle sportskronografer. Man får som med tid og dato versionerne 200 meter vandtæthed.

Hele familien samlet. Billede: Maurice Lacroix.

Kronografversionerne tikker ved hjælp af Sellita SW-500 automatikværker med 48 timers gangreserve. Fælles for alle fire ure er det for Aikon typiske urskivelayout i clous de Paris eller brosten-mønster – stærkt inspireret af Royal Oak. Kronografversionen er prissat til cirka 33.000 kr.

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!