Maurice Lacroix lader dig nu designe dit eget Aikon: Lav dit eget unikke ur med masser af valg
Som noget helt nyt bliver det nu muligt at designe sit helt eget Maurice Lacroix. Der er utallige designmuligheder på hjemmesiden. De unikke og personlige ure laves i samarbejde med Label Noir.
Fremtiden er personlig og unik. Det er nok ikke tilfældigt, at det hedder en “iPhone” og at selfien er mere populær end nogensinde. Det personlige og unikke er en megatrend, der er drevet af yngre generationer. Nu hopper det schweiziske urmærke Maurice Lacroix med på vognen i samarbejde med det Label Noir.
Resultatet er helt ny designmaskine på Maurice Lacroix, hvor man kan designe sit eget personline Aikon sportsur.
Der er utallige muligheder i forhold til urskiver, urrem, urkasse, visere og meget mere.

Maurice Lacroixs CEO Stéphane Waser udtaler, at “Dette er en emotionel og personlig proces, der bringer producenten tættere på sine ursamlere.”
Maurice Lacroix lancerer sit “Design Lab” i samarbejde med det schweiziske urdesignmærke Label Noir. Det betyder, at man på Maurice Lacroixs hjemmeside kan man i ro og mag lege med den interaktive designer. Man får med det samme vist sit design samt prisen på ens design.
Også selvom man ikke vil købe et ur, så er det sjovt at lege med.
Med “Design Lab” følger Maurice Lacroix i fodsporrene på blandt andet det asiatiske mærke Undone, der for en del år siden demokratiserede ursdesign.

Tilbage i august tog Maurice Lacroix første skridt mod anderledes og mere unikke designs af sit mest populære ur Aikon med kollektionen AikonIC.
Nu tager schweizerne altså skridtet fuldt ud. Man kommer dog til at betale mere for sit eget design, da priserne typisk ligger på 25.000 – 30.000 kr. for et unikt Aikon. Det er et ur, der kan købes for 8.500 – 12.000 kr. på det grå marked.


Prøv selv designeren på Maurice Lacroixs hjemmeside.






