
Louis Erard skaber frø ur sammen med legenden Konstantin Chaykin: To nye Unfrogettable
Konstantin Chaykin er en legende for sine sjove og farverige kronografer, som han designer til at ligne ulve, katte og en joker. Nu lancerer den russiske urmager en ny kollektion ure, der ligner et frø, under navnet Unfrogettable.
Det er nok Joker som Konstantin Chaykin er mest kendt for. Den russiske kunstner og urmager har skabt sig selv et navn ved at skabe sjove og farverige kronografer. Men ud over den klovnelignende Joker, så har Chaykin skabt mange andre både sjove og også mere seriøse ure.
Han har blandt andet vundet priser ved urenes Oscaruddeling Grand Prix d’Horlogerie de Genève.
Nu er Konstantin Chaykin gået i samarbejde med Louis Erard, der er et urmærke, som også er kendt for det sjove, skæve og farverige.

Det skøre ur har fået navnet Unfrogettable kom første gang i 2025, og nu er de oprindelige to modeller i grøn og lilla blevet erstattet af brun og turkis som to nye farver. De kommer i 178 eksemplarer per farve. Urene er prissat til cirka 36.000 kr. plus skat.
Urene har ud over farver og design også et anderledes og sjovt urværk i det manuelt optrukne SW266-1. Dette urværk har nemlig minutterne som det centrale. I Chaykins udforming er dette vist via den store centrale viser, der har et design som en pil. I de to subdials ser man løbende sekunder og timerne.

Urværket er et automatisk urværk med 38 timers gangreserve. Det er ganske meget modificeret af Chaykin og Louis Erard.

Urene måler 40 mm x 12,45 mm x 46,5 mm i størrelse. Det har safirglas på begge sider, det er konstrueret i 316L stål og det holder 50 meter vandtæthed.
Urene kommer på en Himeji Kurozan læderrem.

Det er især de to subdials, der har udseende som frøøjne. Man har desuden placeret en form for næsebor under øjnene – den brune variant ligner nærmest mere en ugle end en frø. Urskiven har en lidt asfaltagtigt overflade.
Ganske uvant finder man kronen klokken 12.
Reference 85340AA03.BVA192 er den turkis variant og reference 85340AA04.BVA193 er den brune variant.


Du kan læse mere om urene på Louis Erards hjemmeside.







