Nyheder

Klar til Call of Duty: Modern Warfare 4? Hamilton lancerer nyt Khaki Field Mechanical 38mm ur til computerspil

Hamilton bevæger sig nu endnu engang ind i den virtuelle verden af actionspil med det nye Khaki Field Mechanical 38mm, der er designet til og medvirker i det nye Call of Duty: Modern Warfare 4.

Tilbage i februar måned kunne vi skrive om, at Hamilton lancerede to nye modeller dedikeret computerspillet Resident Evil Reqium. Og for godt et år siden var det ancerede Hamilton et Khaki til computerspillet Call of Duty Black Ops 7.

Tidligere har man været en del af Far Cry 6 og Death Stranding 2.

Og nu bevæger Hamilton sig med det nye Khaki Field Mechanical 38mm reference H69469930 endnu engang ind i spillenes verden i form af det nye Call of Duty: Modern Warfare 4, der udkommer den 23. oktober 2026.

Billede: Hamilton.

I spillet bæres det nye Khaki Field, der er meget stealth i sit sorte udtryk, af Captain John Price. I spillet optræder uret tydeligt flere gange, så det er en reel del af universet og ikke blot en produktplacering.

Captain John Price.

Det nye Hamilton Khaki Field Mechanical 38mm Call of Duty: Modern Warfare 4 måler ikke overraskende 38 mm i diameter, blot 9,5 mm i højden og 47 mm i længden. Det er helt sort i urkasse og urskive. Urkassen er i 316L stål med en sort PVD overfladebehandling. Urskiven er holdt helt i sort med en asfaltagtigt tekstur. Tallene 1-11 (12 er erstattet med en orange trekant) er i mørkegrå, så det er virkelig et stealth udtryk.

Firetallet er taget direkte fra den font, der anvendes til tallet i Call of Duty: Modern Warfare 4.

Det sorte udtryk brydes fint af minimal hvid skrift på urskiven og den orange spids på sekundviseren.

Billede: Hamilton.

Selvom der er black out, så er der faktisk Super-Luminova i timemarkørerne, trekanten klokken 12 og minut- og timeviserne.

Billede: Hamilton.

Uret kommer påmonteret en passende khakigrøn tekstilrem, der matcher det militære udtryk perfekt. I uret sidder overraskende et kaliber H-50, der er den manuelt optrukne variant af Powermatic 80 urværket. Jeg havde forventet netop et automatisk Powermatic 80, men det er et interessant valg. H-50 tikker med 21.600 vibrationer i timen, og det har 80 timers gangreserve.

Uret højde på blot 9,5 mm understøttes af det manuelt optrukne værk, der ikke har en rotor til at øge højden på uret. Uret har safirglas foran og lukket bagkasse.

Billede: Hamilton.
Billede: Hamilton.
Billede: Hamilton.

Desværre har uret kun 50 meter vandtæthed. Det er skuffende og lidt underligt, da uret jo er et ur, der er designet til noget af en hårdfør omgang båret i et actioncomputerspil.

Prisen er attraktiv med en listepris på cirka 5.700 kr. (750 euro). Uret lanceres den 23. oktober. Det er ikke limiteret.

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!