Japanske farver: Orient udvider den nye kollektion Stretto med fem farverige modeller
Orient har fuld fart på lanceringen af nye budgetvenlige mekaniske ure. Inden for få måneder har man to gange opdateret Bambino-modellerne, og nu udvides Stretto kollektionen med fem meget farvestrålende ure.
Stretto er et italiensk udtryk, der betyder hastig vej mod noget. Det bruges især indenfor klassisk musik og opera, hvor musikken skal nå et klimaks.
Siden november 2025 har Orient udvidet sin populære samling Bambino med adskillelige nye modeller, og i august så den beslægtede Stretto-kollektion dagens lys.
Nu er det så Strettos tur til at blive frisket op. Det sker med hele fem meget farverige modeller, der virkelig kan sætte kulør på foråret og sommeren.

De første Stretto-modeller lancerede Orient i august 2025, som vi omtalte her på sitet.
Nu kommer der ekstra pangfarve på Stretto med hele fem nye modeller i grøn, turkis, pink, gul og gradueret blå.
Design- og størrelsesmæssigt følger de nye farverige Stretto oplægget fra sine forgængere. Det vil sige en kompakt diameter på 38,5 mm, 11,5 mm i højden og 45,5 mm i længden.

De fem nye ure er:
- Reference RA-AC0R05E grøn urskive
- Reference RA-AC0R06L turkis urskive
- Reference RA-AC0R07P pink urskive
- Reference RA-AC0R08Y gul urskive
- Reference RA-AC0R09L gradueret blå urskive
Prismæssig koster uret cirka 2.800 kr.



Urene er konstrueret i 316L stål og kommer på en stållænke. Forvent en raslende ur ganske billig følelse med urlænken, så overvej at smide uret på en gummirem eller en læderrem.
Der er både børstede og polerede overflader, og det er urkassen og lynetten med sine polerede og børstede overflader, der fremstår mest gennemarbejdede.
Urskiverne har en fin sunburst effekt, så der i forårets sollys for alvor kommer spræl i farverne.

I uret sidder Orients inhouse automatiske kaliber F6722 urværk med cirka 40 timers gangreserve og 21.600 vibrationer i timen. Det er et solidt “traktorværk” i stil med storebror Seikos kaliber NH35A. Man får også en datofunktion – til prisen er det fortsat imponerende, at Orient kan levere ure med egne urværker.

Det er ligeledes ganske imponerende, at Orient har udstyret Stretto med safirglas og solide 50 meter vandtæthed. Storebror Seiko leverer fortsat kun mineralglas i denne prisklasse, så stærkt af Orient.
Den graduerede blå version er limiteret til 2.300 eksemplarer, mens de fire andre modeller bliver en fast del af kollektionen.
Se mere på Orients hjemmeside.






