Artikler

Indsamling: Hjælp OL-helten René Holten Poulsen med at få sit elskede ur tilbage

Kajakroeren René Holten Poulsen har nu afsluttet sin karriere ved OL i Paris 2024. Time & Crown har nu sat gang i en indsamling, hvor målet er at nå 20.000 kr. Pengene vil gå ubeskåret til at købe René Holten Poulsens elskede Omega Speedmaster MK II Rio 2016 Olympic Edition tilbage fra den nuværende ejer.

“Det betød meget, fordi det er den olympiske udgave. Et af de flotteste de har lavet, synes jeg. OL har fyldt meget i mit liv altid, så det var også noget jeg længe havde ønsket mig og kigget efter. Og så kom det der, som føltes som det helt rigtige,” fortæller René Holten Poulsen til Time & Crown.

René Holten Poulsens elskede Omega Speedmaster MK II Rio 2016 Olympic Edition. Billede: Rolf Monberg-Jørgensen.

Uret købte ur entusiast Rolf Momberg-Jørgensen af René Holten Poulsen med lovning på, at uret kan komme retur. Time & Crown har nu aftalt, at uret kommer retur til René Holten Poulsen, når der kan udbetales 20.000 kr. til Rolf Momberg-Jørgensen. Den nuværende ejer vil dermed tage et markant tab på uret, hvilket han betragter som sit bidrag.

“Jeg sagde til ham, at så længe uret var mit, kunne han til enhver tid købe det tilbage til samme pris jeg gav ham, uanset markedsværdien,” lover Rolf Momberg-Jørgensen.

Uret har i disse dage, hvor René Holten Poulsen har roet ved OL i Paris og lørdag afsluttede sin karriere, været omtalt i blandt andet BT og TV2 Øst.

LÆS MERE OM URET OG RENÉ HOLTEN POULSEN OG ROLF MOMBERG-JØRGENSEN HISTORIE HER.

Her ses uret. Billede: Rolf Momberg-Jørgensen.

9325AX

Mobilpay box til indsamlingen
MobilePay box.

Målet er 20.000 kr., der går ubeskåret til at købe uret. Uret vil den nuværende ejer samt Anders Lind fra Time & Crown overrække til René Holten Poulsen.

Vilkår for indsamlingen

  • Målet er 20.000 kr., der går ubeskåret til at købe uret tilbage
  • MobilePay kræver gebyr på 19 kr. per 1.000 kr. indsamlet – Time & Crown betaler gebyret for at alle indsamlede penge går ubeskåret til at tilbagekøbe uret
  • MobilePay boxen lukkes ved 20.000 kr.
  • Time & Crown har INGEN fortjeneste på indsamlingen

HJÆLP MED AT FÅ URET TILBAGE TIL RENÉ HOLTEN POULSEN

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!