Artikler

Her er de 10 mest solgte brugte luksusure indtil videre i 2026: Rolex står for otte af de mest solgte modeller

Kun to andre urmærker end Rolex sniger sig ind på top 10 listen over de mest solgte brugte luksusure indtil videre i 2026. En spritny liste fra handelsplatformen Bezel.com viser, at verdens mest succesfulde urmærke også dominerer det sekundære marked.

Markedet for brugte ure – også kaldet det sekundære marked – boomer. I 2025 voksede markedet med over 36 procent i forhold til året før, og tal for første halvår af 2026 viser, at markedet nærmest eksploderede med en stigning på 37 procent.

Tal fra FindUret.dk, som Time & Crown har set, viser, at salget af brugte luksusure også herhjemme går godt. Især er en model som Rolex Submariner populær.

FindUret.dk er en platform, der samler alle brugte luksusure, som er til salg hos forhandlere i Danmark.

Og selvom nyere analyser viser, at unge under 30 år i stigende grad kigger på andre urmærker end Rolex, så er Rolex nærmest altdominerende på top 10 over de specifikke urmodeller, der er mest populære på det sekundære marked. Det viser nye tal fra platformen Bezel.com.

Det udgåede “Pepsi”. Billede: Rolex.

Bezel.com har analyseret alle salgstallene for årets første måneder, og tallene viser, at Rolex sidder på hele otte ud af de ti pladser i top ti over de mest sælgende brugte luksusure.

“Det meste af året har toppen af listen været en kamp mellem to ure. Bruce Wayne og den sorte Submariner Date har skiftedes til at indtage førstepladsen siden vinteren, hvor de på skift har måttet vige pladsen for så at vende tilbage. I august vendte det ene af dem ikke tilbage,” skriver Bezel.com i analysen.

Lad os tage et kig på top ti år de mest solgte brugte luksusure indtil videre i 2026.

Nummer 10: Rolex Submariner 124060-0001

Billede: Rolex.

Ikke overraskende er det helt klassiske Rolex Submariner ude dato en evigt populær model. På top ti over årets mest solgte brugte luksusure er det i den nyeste variant i 41 mm, som Rolex lancerede for næsten præcis seks år siden i september 2020.

Bezel.com skriver, at Rolex Submariner reference 124060 var ude af top ti i juni og juli, men nu er det populære dykkerur tilbage i det fine selskab.

Du kan købe dette ur hos Urbørsen.

Nummer ni: Rolex GMT-Master II “Bruce Wayne” 126710GRNR-0004

Billede: Rolex.

Nummer ni er naturligvis og besat af et Rolex sportsur. Rolex GMT-Master II “Bruce Wayne” 126710GRNR blev introduceret i 2024, og er den variant af GMT-Master II, der har den grå og sorte lynetteindlæg. I april til Watches And Wonders blev det offentligt, at Rolex droppede Pepsi varianterne af GMT-Master II, så det kan hjælpe til efterspørgslen på “Bruce Wayne”.

Nummer otte: Rolex GMT-Master II “Batgirl” 126710BLNR-0002

Billede: Rolex.

På listen over de mest efterspurgte brugte luksusure viste halvårsanalysen fra EveryWatch.com, at Rolex GMT-Master II 126710BLNR var det sjette mest efterspurgte af alle luksusure på det sekundære marked.

Det spiller egentlig meget godt sammen med tallene fra Bezel.com. hvor “Batgirl” i årets første otte måneder var det ottende mest efterspurgte preowned luksusur.

Stort set alle GMT-Master ure fra Rolex fik et boost i efterspørgsel og pris fra april måned og frem til juli, hvorefter priserne igen er ved at falde. Det var hypen på grund af Pepsi-modellernes forsvinden fra Rolex’ produktion, der satte gang i hypen.

Du kan købe dette ur hos Urbørsen.

Nummer syv: Omega Speedmaster Professional “Moonwatch” 310.30.42.50.01.002

Billede: Omega.

Det ene af de to ure, der ikke kommer fra Rolex, på top ti finder vi på syvendepladsen i form af Omega Speedmaster reference 310.30.42.50.01.002. Dette er måneuret med safirglas på begge sider.

Man finder vel næppe mere ikoniske ure end Omega Speedmaster, og ligesom Rolex Submariner er Omega Speedmaster en evig klassiker.

“Moonwatch falder fra andenpladsen til syvendepladsen og afslutter dermed den fire måneder lange optur, der gjorde det til historien i juli. Et fald som dette kan se dramatisk ud på papiret, men Moonwatch har gennem året bevæget sig mellem midten og toppen af listen uden på noget tidspunkt at forlade den,” skriver Bezel.com.

Du kan købe uret hos Urbørsen.

Nummer seks: Rolex Submariner Date 116610LN

Iblandt de mest populære brugte luksusure finder vi naturligvis også Rolex Submariner Date – altså Submariner modellen med datofunktion. Det er da også et af de ure, der er flest eksemplarer til salg af hos danske preownedforhandlere, hvis man kigger på FindUret.dk.

Faktisk har reference 116610LN holdt sig i top ti hos Bezel.com i fire år i streg. Det er den tidligere generation af Rolex Submariner Date, der blev produceret fra 2010 til 2020.

Nummer fem: Rolex Daytona “Panda” 126500LN-0001

Naturligvis er der et Rolex Daytona, når vi går fra bund fem til top fem over de ti mest solgte brugte luksusure. I denne konfiguration er der tale om Rolex Daytona “Panda” 126500LN-0001, der netop har den efterspurgte hvide urskive med de sorte subdials.

Denne sportskronograf er et af de mest efterspurgte ure i verden. Et kig på FindUret.dk afslører, at man skal betale mellem 187.000 og 252.000 kr. for et eksemplar af Rolex Daytona “Panda”.

Ifølge Bezel.com er denne model på femtepladsen for to måneder i streg.

Nummer fire: Rolex Explorer II “Polar” 226570-0001

Dette overrasker mig, da Rolex Explorer II aldrig har været en super populær model. Men på Bezel.coms tal for august er dette grotteopdagelsesur helt oppe på fjerdepladsen.

Hvis du vil vide mere om Rolex Explorer II, så læs vores dybdegående artikel om uret.

Reference 226570-0001 er den nyeste variant af uret. Det måler 42 mm og et er hårdført sportsur med GMT funktion og 100 meter vandtæthed.

Nummer tre: Tudor Pelagos 39 M25407N-0001

Det blot andet ur, der ikke kommer fra Rolex… Kommer fra Rolex’ søsterbrand Tudor i form af Tudor Pelagos 39. Det er også overraskende, da jeg ville have forventet en Black Bay model fra Tudor som en af de mest populære modeller.

I stedet er det Tudor Pelagos 39 reference M25407N-0001, der er et kompakt 39 mm stort dykkerur konstrueret i titanium. Uret må være populært internationalt, for når man skanner det danske marked er der meget få eller ingen eksemplarer til salg.

Det er et ur, der er et spændende alternativ til f.eks. et Rolex Submariner, da det koster under halvdelen og kan fås til under 30.000 kr.

Nummer to: Rolex Submariner Date “Starbucks” 126610LV-0002

Billede: Rolex.

For nylig skrev jeg her på sitet en artikel om et fantastisk eksemplar af jubilæumsuret Rolex Submariner 116610LV “Kermit”. Dette specifikke ur er ubrugt, og det er til salg hos Urbørsen.

“Kermit” udgik i 2010, men i 2020 introducerede Rolex Submariner Date 126610LV-0002 “Starbucks”, der er en moderne udgave af “Kermit”. Uret er vokset til 41 mm og har keramisk lynetteindlæg med en flot grøn farve – deraf kælenavnet “Starbucks”.

Hvis man er til et mere farverigt Rolex Submariner, så er reference 126610LV et godt bud. Det er der mange, som synes, for uret er det næstmest populære ifølge Bezel.com.

Kigger man på FindUret.dk, så er det billigste preowned eksemplar til salg hos en forhandler i Danmark lige nu prissat til 97.995 kr.

Nummer et: Rolex GMT-Master II “Bruce Wayne” Ref. 126710GRNR-0003

Og førstepladsen går til… Rolex GMT-Master II “Bruce Wayne” reference 126710GRNR-0003! Dette er beviset på, at jubileelænken fra Rolex er noget helt specielt, for vi finder jo på niendepladsen reference 126710GRNR-0004, der er det samme ur, MEN på oysterlænken.

Så jubileelænken betyder meget på populariteten på et Rolex GMT-Master II.

Ifølge Bezel.com er reference 126710GRNR-0003 urørlig som det mest populære brugte luksusur.

“Bruce Wayne indtager førstepladsen for anden måned i træk og sikrer sig dermed sin syvende førsteplads i løbet af de 16 måneder, serien har fulgt udviklingen – flere end noget andet ur. I en måned, hvor den reference, der normalt deler toppen med det, forsvandt helt fra listen, lod Bruce Wayne sig ikke mærke med det. Dets placering øverst på listen begynder efterhånden at ligne en sikker føring snarere end en reel kamp om førstepladsen,” skriver Bezel.com.

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!