Nyheder

Tyske Hanhart introducerer ny duo af pilot kronografer i kompakt størrelse

Hanhart lancerer nu med 415 ES to nye pilot-kronografure i 39 mm. Der lanceres både en panda- og en reverse pandaversion af uret, der første gang blev skabt af Hanhart for 60 år siden.

Det tyske urmærke Hanhart lever lidt i skyggerne i de brede masser, men Hanhart er et kultmærke for urentusiaster, der sværger til piloture og pilotkronografer.

Med en historie helt tilbage til 1882 har Hanhart, der opererer fra byen Gütenbach i det allersydligste Tyskland, en lang og gloværdig historie indenfor urmageri.

Nu tager Hanhart, der nyder fornyet succes i disse år, et kig i historiebøgerne med lanceringen af to nye, kompakte pilotkronografer kaldet 415 ES.

Pandaversionen og reserve panda. Billede: Hanhart.

De nye 415 ES er inspireret af Hanharts egne kronografer fra 1960’erne, så tyskerne har taget et kig i egne arkiver og genoplivet et historisk ur. Selvom vi nu skriver sommeren 2025, så holder Hanhart sig til de klassiske dimensioner med de nye ure.

Pandaversionen. Billede: Hanhart.

Urene måler således 39 mm i diameter, 46 mm i længden og 13,5 mm i tykkelsen.

Man kan vælge pandaversionen med sorte kronograftællere i hvid skive eller reverse panda med hvide kronograftællere i sort skive.

Reverse panda. Billede: Hanhart.

Dertil kommer valget imellem sort læderrem eller stållænke. Prisen for uret på læderremmen er cirka 18.600 kr. og på stållænken er prisen cirka 20.000 kr. Stållænken kommer med Hanharts opdaterede spænde, der har mikrojusteringsfunktion.

I uret sidder et af Hanhart modificeret Sellita SW510 manuelt urværk, der byder på 58 timers gangreserve og tikker med 28.800 vibrationer i timen.

Uret i mørke samt den farverige indpakning. Billede: Hanhart.

Uret holder 100 meter vandtæthed og har safirglas. Det er i sit design et pilotur, men man får også en roterende lynette i mat keramik, som kan bruges som endnu en tidstagningsfunktion som på et dykkerur.

Billede: Hanhart.

Man kan læse mere om uret på Hanharts hjemmeside.

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!