Nyheder

Hamilton lancerer fem nye Khaki Navy Scuba og tre nye Khaki Navy Scuba GMT

Hamilton giver sine dykkerurskollektion Khaki Navy Scuba og Khaki Navy Scuba GMT er kraftig opdatering med hele otte nye ure. Der lanceres nye bølgeurskiver og to nye GMT-modeller.

Mido har Ocean Star, Rado har Captain Cook, Omega har Seamaster, Longines har HydroConquest, Certina har DS Action Diver… Og sådan kan man blive ved, når man ser på det enorme udbud af dykkerure fra de mange urmærker, der er en del af Swatch Group.

Et i Danmark lidt mere ukendt urmærke er Hamilton. Men den historisk set amerikanske urmærke, der i dag er schweizisk, har også en spændende samling af dykkeure.

Hamiltons dykkerure går under navnet Khaki Navy Scuba. Og der gemmer sig både dykkerure og GMT-dykkerure i kollektionen.

Nu får Khaki Navy Scuba og Khaki Navy Scuba GMT en kraftig sommeropfriskning med hele syv nye modeller.

Billeder: Hamilton.

Hamilton Khaki Navy Scuba er schweizernes bud på et prisvenligt, mekanisk og moderne dykkerur. Samlingen udvides nu med hele fem nye modeller, hvor det især er de spritnye bølgeformede urskiver, der er nyheden.

Hidtil har dykkerurene også været tilgængelige i en række farver, men med almindelige urskiver uden mønster. Det ændrer Hamilton på med disse fem nye modeller:

  • Ref. H82415130 – sort urskive med stållænke
  • Ref. H82425110 – sølvfarvet urskive med stållænke
  • Ref. H82425140 – blå urskive med stållænke
  • Ref. H82415330 – sort urskive
  • H82415331 – sort urskive med turkis

Man kan således vælge imellem stållænke eller gummirem.

På stållænken er Hamilton Khaki Navy Scuba prissat til 7.195 kr. og på gummirem koster urene også 7.195 kr.

Billede: Hamilton.

Urene måler 40 mm x 13 mm x 50 mm. Det er ure, hvor dimensionerne er ganske fine for et moderne dykkerur, men man bør prøve dem, da længden på 50 mm er ganske meget for et 40 mm ur.

Billede: Hamilton.
Billede: Hamilton.
Billede: Hamilton.
Billede: Hamilton.

Urene har alle safirglas, og de holder 100 meter vandtæthed. Det er derfor lidt at strække den at kalde dem for dykkerure. Der er nok nærmere tale om sportsure, når ikke vandtætheden er større.

Lynetteindlæggene er i aluminium og har 60 klik.

Billede: Hamilton.
Billede: Hamilton.

Lumen er Super-Luminova. I urene sidder et Powermatic 80 automatisk schweizisk urværk med 80 timers gangreserve, antimagnetisk Nivachron balancefjeder og urværket tikker med 21.600 vibrationer i timen.

To nye farver til Khaki Navy Scuba GMT

Billede: Hamilton.

Er man til dykkerure, der har en ekstra funktionalitet og som er lidt større, så kan Hamilton Khaki Scuba Navy GMT måske være svaret.

Hamilton lancerer tre nye GMT-modeller, hvoraf to af modellerne byder på nye farver. Hidtil har man kunnet få Khaki Navy Scuba i bronze med sort urskive eller med hvid urskive. Men nu lancerer Hamilton en version med blå urskive og en sort version i stål.

Billede: Hamilton.

Urene har naturligvis GMT-funktionen, så man kan følge en ekstra tidszone med GMT-viseren og 24-timer lynetteindlægget. Lynetteindlægget på GMT-modellerne er i keramik.

Urene er også større end dykkerurene ved at måle 43 mm x 13,9 mm x 52 mm.

Billede: Hamilton.
Billede: Hamilton.

På enten stållænke eller gummirem koster Hamilton Khaki Navy Scuba 11.395 kr.

Urene har safirglas, Super-Luminova lume og de er reelle dykkerure med 300 meter vandtæthed.

Billede: Hamilton.

I urene sidder et H-14 urværk, der bygger på GMT-versionen af Powermatic 80 urværket med GMT-funktion, 80 timers gangreserve og 21.600 vibrationer i timen.

Se mere på Hamiltons hjemmeside.

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!