Hamilton lancerer eksklusivt Khaki-ur til computerspillet Call of Duty Black Ops 7
Det schweiziske urmærke, der har en langt tradition for at levere ure til film, indleder nu et samarbejde med computerskydespillet Call of Duty. Et ny Khaki Field lanceres eksklusivt i og udenfor spillet.
Khaki Field Automatic 38mm Call of Duty Special Edition er navnet på uret, som man kan bære både i spillet Call of Duty Black Ops 7 og også udenfor spillet, hvor uret lanceres i 5.000 eksemplarer.
Det er ikke første gang, at Hamilton bevæger sin ind i computerspillets verden. Tidligere har man været en del af Far Cry 6 og Death Stranding 2.
Det er dog mest film Hamilton er kendte for. Som urmærke har man gjort det til en specialitet at have ure med i film som Interstellar, Tenet og Rumrejsen 2001. Men Hamilton har også været med i Elvis-filmen Blue Hawaii og James Bond-filmen Live and let Die.

I Call of Duty: Black Ops 7 bæres uret af hovedpersonen Axel Vermaak. Men uret vil også kunne bæres af 5.000 Call of Duty fans.
Uret tikker ved hjælp af et Powermatic 80 urværk og kommer med en NATO-rem for at give militæruret det rette militære udseende.

Til WatchPro.com udtaler Vivian Stauffer, der er talsperson for det schweiziske urmærke, at det er et naturligt skridt for Hamilton at se mod computerspillenes verden.
“Hamiltons arv som “filmmagernes urmærke” har altid været rodfæstet i historiefortælling. Vores ure har medvirket i over 500 film, hvorved de er blevet ikoniske symboler for præcision, stil og karakter. Med vores partnerskab med Call of Duty udvider vi denne fortælling ind i en ny front; interaktiv historiefortælling,” siger hun til WatchPro.com.
Hun fortæller, at computerspil og Hamiltons ure ikke er to fremmedartede størrelse, efter samarbejdet med Far Cry 6 og Death Stranding 2.

At have sit ur med i et computerspil åbner markedet til et yngre publikum, mener Vivian Stauffer.
“Det, der gør gaming spændende, er, at det åbner for en personlig forbindelse. Spillere identificerer ofte med karakterne i spillene, og et ur er en del af den oplevelse. Især når det er et ur, som du også kan bære i den virkelige verden. Det skaber en meningsfuld bro imellem den virtuelle og den virkelige verden,” udtaler hun og fortsætter:
“At få adgang til en yngre publikum er vigtigt for Hamilton. Men det handler ikke kun om at ramme et publikum, det handler også om at bringe mennesker sammen og skabe et fællesskab,” siger Vivian Stauffer.
Uret ligner i sit design og størrelse de velkendte Hamilton Khaki Field, men bagkassen gør uret specielt.


Ifølge Hamiltons hjemmeside lanceres uret den 14. november 2025 til en pris på 7.195 kr. Se mere på hjemmesiden.






