Grand Seiko lancerer fem nye Evolution 9 modeller med Spring Drive: Langt om længe med ny lænke og spænde
Grand Seiko giver nu Evolution 9 kollektionen en overhaling med fem nye modeller. Det er især markante opdateringer af de meget kritiserede lænker og spænder, der er der nye. Men der anvendes også et nyt og mere præcist Spring Drive urværk.
Grand Seiko er en imponerende historie i ur-verdenen. Selvom luksusudgaven af Seiko har eksisteret i over 60 år, så var det først for alvor i 2005, at Seiko gav Grand Seiko luft under vingerne til at blive et internationalt luksusurmærke.
Den mest ikoniske model er Grand Seiko Snowflake SBGA211, som vi har afdækket i detaljen i denne artikel.
Men en af de nyere og meget succesfulde modeller er Evolution 9. Kollektionen introducerede Grand Seiko i 2020, og i 2021 lancerede Grand Seiko modellen White Birch SLGH005, der også er blevet et nyere ikon inden for luksusure.
Og nu anno 2026 relancerer Grand Seiko Evolution 9 kollektionen med fem nye modeller og nogle kærkomne opdateringer.

De fem nye modeller er:
- SLGB007 Lake Suwa brun urskive – 40 mm
- SLGB009 White Birch sølvfarvet urskive – 40 mm
- SLGB011 Atera Valley grøn urskive – 40 mm
- SLGB013 Lake Suwa blå urskive – 40 mm
- SLGB015 Lake Suwa blå urskive – 37 mm
SLGB007 er konstrueret i high intensity titanium, og det resterende fire modeller er konstrueret i Ever-Brilliant Steel. De har safirglas på begge sider og de holder 100 meter vandtæthed.



Der er flere nyheder i forbindelse med de nye Evolution 9 modeller. Men generelt er der tale om en opdatering og ikke helt friske designs.
Man har skiftet til en nyere og mere præcis udgave af det unikke Spring Drive urværk. Urene tikker nu ved hjælp af kaliber 9RB2, der blev introduceret i 2025. Dette Spring Drive urværk er en opdatering, der er ekstra præcist med en imponerende maksimal afvigelse på tre sekunder per måned eller 20 sekunder per år.
Det er ganske imponerende af et urværk, der er en fusion imellem kvarts og mekanik.


Det er dog de nye lænker og spænder, der for mange er de mest kærkomne nyheder ved de nye Evolution 9 modeller. Netop lænkerne og spænderne har været et af de svageste punkter ved Grand Seiko. Lænker og spænder har virket gammeldags og meget lidt raffinerede for luksusure i Grand Seiko prisklassen.
Lænken er nu blevet gjort smallere og bliver smallere ned mod spændet. Og så introduceres et helt nyt spænde, der er redesignet med trykknapper til at åbne spændet – og vigtigst: Der er nu mikrojusteringsmulighed, der giver bæreren mulighed for at udvide eller indskrænke 3 x 2 mm.





Urene måler henholdsvis: 40 mm x 11,7 mm x 48 mm og 37 mm x 11,4 mm x (forventet) 45,5 mm.
Dermed er urene også slanket en smule med 0,1 mm.

Prismæssigt koster den nye Evolution 9 10.400 kr. svarende til 78.000 kr.
Se mere på Grand Seikos hjemmeside.






