Nyheder

Grand Seiko gentænker Elegance GMT i to nye modeller med nye urskiver og farver

Med to nye Elegance GMT modeller genopfrisker Grand Seiko nu sit dress-GMT ur. De to nye modeller byder på nye typer urskiver og farver. Dog har Grand Seiko ikke rettet den største fejl ved designet.

I 2010 lancerede Grand Seiko med reference SBGM221 under navnet GMT Elegance sit første dress-GMT ur. Modellens yrke var at bryde ind i strømmen af sports- og dykker GMT-ure og tilbyde et elegant og formelt GMT-ur.

Sammen med reference SGBA211 – bedre kendt som Grand Seiko Snowflake – og det 37 mm klassiske dressur SBGW231 – var disse tre ure med til at definere Grand Seiko som selvstændigt luksusmærke.

SBGM221 led dog under en detalje, som har holdt mange fra at erhverve sig det smukke ur. Nu har Grand Seiko genopfrisket GMT Elegance under navnet Elegance GMT med de to nye modeller SBGM255 og SBGM257.

Det smukke SBGM211 fra 2010. Billede: Grand Seiko.

De to nye Elegance GMT ure byder på nye designs af urskiverne, der har fået mere liv, samt nye farver.

SBGM255 får kælenavnet “Snowdrop” og er den af modellerne, der minder mest om SBGM211. SBGM257 får kælenavnet “Moondrop” og har en smuk mørkeblå farve.

Urene er ens, når man ser bort fra farvevalget. Det betyder, at de måler 39,5 mm i diameter, 46,9 mm i længden og ligesom SBGM221 14,1 mm i højden.

Det er ærgerligt, at Grand Seiko ikke har gjort noget ved højden/tykkelsen af uret. Det er den største anke som urentusiaster verden over havde i forhold til forgængeren.

SBGM255. Billede: Grand Seiko.
SBGM257. Billede: Grand Seiko.

Begge de nye modeller leger med et anderledes og langt mere eksklusivt design af urskiven. SBGM211 har en smuk æggeskalsfarvet urskive, der et lakeret udseende. På de to nye modeller har Grand Seiko gjort urskiver mere interessante med et guillochemønster.

Det bevæger sig elegant cirkulært fra ydersiden af urskiven og ind på midten. På Snowdrop-modellen er GMT-viseren og timemarkørerne holdt i en frisk isblå hvid farve, men det på Moondrop er holdt i en elegant gylden tone.

I sit udseende er Moondrop SBGM257 det mest dressy af de to nye Elegance GMT ure.

Billede: Grand Seiko.

Begge modeller kommer konstrueret i stål med Grand Seikos eksklusive zaratzupolering, der giver urkassen en helt speciel glød i højpoleringen. Både foran og bag på uret er der safirglas.

Billede: Grand Seiko.

Begge modeller kommer påmonteret henholdsvis en sort og en blå krokodillelæderrem. Urene holder blot 30 meter vandtæthed, så de er i sandhed ure til formelt brug – eller maksimalt på kontoret.

Billede: Grand Seiko.

Urene tikker ved hjælp af Grand Seikos eget kaliber 9S66 automatiske GMT urværk. Det holder flotte 72 timers gangreserve, tikker 28.800 gange i timen og er reguleret af Grand Seiko til maksimalt udsving mellem -3 og +7 sekunder i døgnet.

Urværket er flot behandlet med “Tokyo stripes” og cirkulær børstning.

Billede: Grand Seiko.
Billede: Grand Seiko.

Både Grand Seiko Elegance GMT SBGM255 Snowdrop og Grand Seiko Elegance GMT SBGM257 Moondrop er prissat til 5.400 euro svarende til cirka 40.300 kr. Begge modeller er permanente dele af kollektionen.

Se mere på Grand Seikos hjemmeside.

Fik du læst den dybdegående historie om Grand Seiko SGBA211 Snowflake?

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!