Artikler

Dommene er faldet i Knud Pedersen sagen: Fængselsstraffe og millionbøder i sag om momssvindel med luksusure i Aarhus

Nu er dommene faldet i sagen mod direktøren og butiksbestyreren hos Rolexforhandleren Knud Pedersen i Aarhus. De to mænd idømmes lange fængselsstraffe og skal betale millionbøder.

Direktøren for Knud Pedersen var tiltalt for at medvirke til momssvindel for mindst 4.350.000 kr. Dette skete ved, at direktøren samt en butiksansvarlig angav udenlandske adresser på fakturaer for køb af Rolex og andre luksusure. Dermed var køberne berettiget til momsrefusion.

Dertil kom en butiksbestyrer, der også var tiltalt i sagen som medskyldig.

Ifølge NSK blev urene ikke ført ud af landet. Dermed er der tale om grov momssvindel, som direktøren og den butiksansvarlige ifølge anklageren var fuldt bevidste om.

I sagen er en bager tidligere dømt for at have svindlet med momsen på Rolex ure. Og stjernekokken Wassim Halal har betalt en bøde på 530.000 kr.

Ved Retten i Aarhus er dommene nu faldet. Og det blev til hårde domme.

Ifølge Aarhus Stiftstidende bliver den 57-årige direktør Peter Christensen idømt fængsel i 2,5 år samt en bøde på 4,3 millioner kroner.

Butiksbestyreren Nicholas Greimer idømmes fængsel i 1,5 år samt en bøde på 1,8 millioner kroner.

Begge har anket dommen til frifindelse eller formildelse.

Knud Pedersen i Aarhus. Screendump: Google Maps.

Dommeren fortæller i retten, at antallet af salg af ure uden moms fra 2017 steg voldsomt. Peter Christensen overtog rollen som direktør netop det år. Det skriver Aarhus Stiftstidende.

I alt lå omsætningen på momsfrie ure på mellem 5,6 og 12 millioner kroner.

Retten af fundet det bevist, at de to dømte har solgt Rolex-ure til en lang række kunder, som de nøje vurderede. Det var direktøren, der skulle godkende alle salg.

De to dømte har spillet en meget aktiv rolle i at sælge Rolex-ure, andre luksusure og smykker til herboende kunder. Man udstedte så fakturaer, hvor der var angivet en adresse på kunden udenfor Danmark men indenfor EU.

Ifølge dommen stod butiksbestyreren for det praktiske, men direktøren skulle personligt godkende alle salg af de dyre ure uden moms.

De to dømte er ifølge Aarhus Stiftstidende ikke alene skyldige i momssvindel i millionklassen, de er også blevet dømt for dokumentfalsk. Dertil kommer, at Peter Christensen er dømt for hvidvask.

I sagen er det blandt andet kommet frem, at en mand bosiddende i Islamabad i Pakistan har købt intet mindre end 90 Rolex ure hos Knud Pedersen.

Flere artikler som denne direkte på mail? Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev her:

Den omtalte mand er eftersøgt for storsvindel efter en konkurs i København. Det er også kommet frem i retten, hvor en, ifølge Aarhus Stiftstidende, “hærdebred” mand, ifølge anklageren, begik en kæmpefejl, da han vidnede.

Manden havde købt et Rolex Cosmograph Daytona til en værdi på to millioner kroner hos Knud Pedersen. Ifølge den hærdebrede mand, så var det hans tante i Israel, der reelt købte uret.

I vidneskranken fik man dog sagt, at han havde tjent gode penge på at videresælge uret. Ifølge anklageren er der dermed bevis for, at det ikke var tanten i Mellemøsten, der købte uret, men derimod den hærdebrede mand, da han jo købte uret med videresalg for øje.

Det er også kommet frem i retten, at flere af de omtalte kunder i butikken i Aarhus fik urenes lænker tilpasset til sig selv. Endnu et, ifølge anklageren, tegn på, at urene var til personlig brug og ikke til udførsel af landet.

Det bliver nu interessant at se, hvordan Rolex reagerer på dommen. Vil de fratage Knud Pedersen retten til at forhandle Rolex-ure?

Mine gæt på nye Rolex ure i 2026:

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!