Det unge unge schweiziske urmærke Furlan Marri lancerer sektor-dressur i smuk blå farve
Furlan Marri har blot fire år på bagen som urmærke, men på kort tid har det lille schweizisk urmærke skabt stor opmærksomhed. Nu går Furlan Marri helt klassisk med nyt sektor-dress ur i blå.
Vacheron Constantin har 270 års historie at trække på, Patek Philippe blev grundlagt for 186 år siden, og det er 150 år siden, at Audemars Piguet kom til verden.
Urindustrien er en gammel industri med hundredevis af års historie og ditto traditioner. Men der er også purunge urmærker, der formår at skabe sig et navn i blandt de mange klassiske urmærker.
Et af disse urmærker er schweiziske Furlan Marri, der på blot fire år siden 2021 har fået stablet en godt ry på benene.
Furlan Marri fokuserer på klassiske dyder i sine design. I starten fortrinsvis med brug af meca-quartz urværker, men med det spritnye Blue Sector går det unge umærke efter alle klassiske dyder – også med et mekanisk urværk.

Det nye Blue Sector bliver den fjerde farve, som Furlan Marri lancerer inden for sin kollektion af automatisk mekaniske sektorurskiveure.
Tidligere har schweizerne lanceret sølv, brun og laksefarve.
Blue Sector spiller på alle de klassiske dyder, som man kender fra klassiske schweiziske ure. Urskiven har et let sunburst finish, og den inderste del er tekstureret.
Man finder yderst på urskiven minut- og sekundangivelser fra 5 til 60. Og så er der tilføjet 3, 6, 9 og 12 i Breguet stilede tal.

Uret er konstrueret i 316L stål og har safirglas på begge sider. En særlig detalje er udformningen af hornene, der ligesom urkassen består af både børstet og poleret behandling.
Hornene har den klassiske og smukke dråbeform – eller som schweizerne siger: cornes de vache.
Viserne er holdt i et slankt design, så de ikke fylder for meget visuelt.

Uret har også et klassisk og slankt design med 37,5 mm i diameter, 10,5 mm i tykkelse og 46 mm i længden. Uret kommer påmonteret en læderrem og holder acceptable 50 meter vandtæthed.

Et klart skridt op er, at Furlan Marri i takt med sin succes er begyndt at anvende automatiske mekaniske urværker i stedet for de billigere meca-quartz urværker.
I Blue Sector er valget faldet på det spændende La Joux-Perret, der tikker med 28.800 vibrationer i timen og holder flotte 68 timers gangreserve.
Uret er prissat til 1.250 schweizerfranc, hvilket svarer til cirka 10.000 kr. Det er en imponerende lav pris, når man tager både urkassens og urværkets finish i betragtning.
Urværket byder nemlig på Geneve striber, varmebehandlede blå skruer og sneglemønster på broerne.

Se mere på Furlan Marris hjemmeside.












