Nyheder

Det familieejede schweiziske urmærke Titoni introducerer vildt nyt ur: Keramisk tourbillon sportsur

Schweiziske Titoni har over de senere år hævet barren for kvaliteten af sine ure og har blandt andet introduceret egne urværker. Nu lancerer Titoni det nok mest eksklusive og imponerende ur i sin historie – et sportur i keramik med et inhouse tourbillon urværk.

Lad os være ærlige: Titoni fra Grenchen ved foden af Jurabjergene i det nordvestlige Schweiz er mest kendte for at producere fine kvalitetsure i mellemklassen.

Titoni er et godt valg, hvis man har 10.000 – 20.000 kr. og gerne vil have et bundsolidt schweizisk mekanisk ur. Men over de senere år har Titoni, der blev etableret i 1919, hævet barren for sig selv.

Man har introduceret nye modeller, føjet nye materialer til sin urproduktion og ikke mindst introduceret egne urværker.

Nu lancerer Titoni så med det nye Titoni Luxe Tourbillon Impetus CeramTech sit mest avancerede og eksklusive ur i historien.

Billede: Titoni.

Med den nye model i Impetus-kollektionen, der er Titonis ure med integreret lænke, tager Titoni sit fokus på at løfte opfindsomheden og kvaliteten til nye højder.

Uret er således konstrueret i Titonis ejet CeramTech, der er schweizernes navn for keramisk materiale, som man bruger til at konstruere sine urkasser.

Men den største nyhed er, at Titoni har udviklet sit eget manuelt optrukne tourbillonurværk i kaliber T1000. Urværket har ud over den komplekse tourbillon 100 timers gangreserve, og broen i tourbillonkonstruktionen er af guld. Kaliber T1000 tourbillon har en beat rate på 21.600 vph, svarende til 3 Hz, og det er reguleret i seks positioner.

T1000. Billede: Titoni.
Billede: Titoni.
Billede: Titoni.

Titoni Luxe Tourbillon Impetus CeramTech kommer påmonteret en FKM gummirem, der har samme kvadratiske mønster som urskiven.

Uret kommer i tre varianter; lilla, blå og sort. Det måler 41 mm i diameter. Højden og længden er ikke oplyst. Uret har 50 meter vandtæthed. Der er lume i de simple sværdformede visere og timemarkører.

Billede: Titoni.

Billede: Titoni.

Billede: Titoni.

Prisen oplyses til 17.300 amerikanske dollars svarende til cirka 111.500 kr. Titoni sender urene til EU-borgere fra Tyskland, så der er ikke ekstra told.

Du kan læse mere om urene på Titonis hjemmeside.

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!