Nyheder

Citizen lancerer ny trio af Tsuyosa 60 Automatic med bedre urværk med flotte nye urskiver og ny lænke

Tsuyosa-modellerne er blevet en stor succes for Citizen, der med kollektionen tilbyder det bedste budgetur inden for sportsure med integreret lænke. Nu bliver urene tilgængelige i 37 mm med nye urskiver, og Citizen har endda kraftigt opgraderet urværket.

Opskriften med sportsure, der har integreret lænke er en af de længstlevende og populære inden for ure siden 1970’ernes ikoner fra IWC, Patek Philippe og Audemars Piguet.

Især i de sidste godt fem-seks år er denne urtype blevet utroligt populær, og alverdens urmærker fra ultra luksus til budget lancerer deres bud på sportsuret med integreret lænke.

Vender man øjnene mod Japan, et af verdens største urmærker og budgetklassen inden for mekaniske modeller i den populære konfiguration, så er Citizen Tsuyosa et af de mest succesfulde og populære.

Nu lancerer japanerne en ny og opgraderet trio af urene, der blev lanceret i 2022, i 37 mm størrelse.

Billede: Citizen.

Citizen Tsuyosa er tidligere kommet i en 37 mm variant, men den nye trio, der kommer i sort, mintgrøn og sølvurskive/guldkasse og lænke, har fået en kraftig opgradering af urværket og nye guilloché-urskiver.

Den mest mærkbare opgradering er urværket. Urene tikker nemlig ved hjælp af det nye Citizen kaliber 8310, der er en forbedring af kaliber 8210, som de andre Tsuyosa kommer med.

Urværket har nemlig nu fået føjet 20 timers ekstra gangreserve til, så man nu får 60 timers gangreserve. Dertil kommer højere præcision og ikke mindst et markant flottere finish med striber og blå skruer.

Billede: Citizen.
Billede: Citizen.

Men der er yderligere to markante opgraderinger. Den første er, at urene nu kommer med en ny fem-link jubileelænke med polerede midterled. Det er en spændende opgradering, der gør Tsuyosa mere dressy og klassisk i udtrykket, hvor tidligere varianter var mere sporty i udtrykket.

Billede: Citizen.

Og den sidste fine nye detalje er de nye guilloché-orienterede urskiver. Også denne præg på de nye modeller gør urene mere elegante og spændende i udtrykket. Tidligere var urskiverne farverige glatte sunburst urskiver.

Den nye trio måler 37 mm x 11,5 mm x 43 mm. Det holder 50 meter vandtæthed. Det er ærgerligt, at Citizen ikke har gjort lidt ekstra og opgraderet til 100 meter.

Billede: Citizen.
Billede: Citizen.
Billede: Citizen.

Urene har safirglas på begge sider, så man får alt det man forventer af et moderne ur. Alle tre modeller er konstrueret i 316L stål, men varianten med guld er rent faktisk, ifølge Citizen, guldbelagt.

Prismæssigt er det svært at konkurrere med Citizen, da de nye Tsuyosa 60 Automatic er prissat til 379 euro for stålversionerne, svarende til cirka 2.850 kr., og guldvarianten koster 429 euro svarende til cirka 3.200 kr.

Du kan læse mere om urene på Citizens hjemmeside.

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!