Nyheder

Chronoswiss skaber et anderledes mekanisk ur med digital visning med Neo Digiteur Pastel Code

Den nye Neo Digiteur Pastel Code trio fra Chronoswiss bruger et mekanisk urværk til at vise tiden digitalt. Grundlæggende er Neo Digiteur Pastel Code et regulator-ur, hvor timer og minutter vises med klik og sekunderne flyder.

Kan man med et mekanisk urværk givet oplevelsen af at aflæse tiden digitalt? Det kan man godt uden, at uret bruger batteri. Det har f.eks. A. Lange & Söhne skabt med Zeitwerk.

Ideen er at give samme oplevelse som på et digitalur, hvor man aflæser tiden i tal f.eks. 22.04 og ikke som tre visere, der hele tiden bevæger sig.

Denne type af tidsaflæsning har Chronoswiss nu kastet sig over med Neo Digiteur Pastel Code.

Den nye trio har en aflang firkantet urkasse og kommer i grøn, lyserød (lys laksefarve) eller blå pastelfarver.

Billede: Chronoswiss.

Chronoswiss opnår den digitale tidsvisning ved hjælp af et urværk med regulatorkomplikation. På den måde aflæses timerne i øverste vindue. Når klokken bliver et vil hjulet i det mekaniske urværk klikke fra 12 til 1. Minutterne er digitale og klikker hvert minut, mens sekunderne er mekaniske og løbende bevæger sig.

Dette giver et hurtigt og anderledes overblik over tiden.

Billede: Chronoswiss.

I uret sidder et kaliber C.85757, der bygger på et Peseux 7001. Det er typisk for Chronoswiss, der skaber nogle spændende og flotte ure, at man bygger på indkøbte urværker fremfor at bruge mange ressourcer på at udvikle egne udværker.

Urene måler 48 mm i længden, 30 mm i bredden og blot 9,7 mm i højden. Urene har safirglas på begge sider, så man bagpå uret kan se urværket. Urene holder 50 meter vandtæthed.

Billede: Chronoswiss.
Billede: Chronoswiss.

Urene kommer påmonteret en lys eller sort tekstilrem, der er med til at give uret et sporty præg, selvom der er tale om klassiske dressure.

Billede: Chronoswiss.

Urene er konstrueret i stål, der har fået en satineret børstning, så urkasserne fremstår ret rå i udtrykket. Dette giver urene en fin kontrast, så det ikke bliver alt for altmodisch.

Prisen er sat til 95.000 kr. og hver farve er limiteret til 99 eksemplarer.

Se mere på Chronoswiss’ hjemmeside.

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!