Nyheder

Chronoswiss laver solen i miniatureudgave til håndleddet: Space Timer Solaris

Billede: Chronoswiss.com

Det kræver noget af en rejse at nå til solen, der ligger 147.000.000 km væk fra jorden. Og man smelter nok, inden man når derop. Det tager 8,17 sekunder for solens lys at nå fra solen til jorden, men Chronoswiss giver nu muligheden for at få solen helt tæt på med det limiterede Space Timer Solaris.

Det schweiziske urfirma med det lidt specielle navn Chronoswiss er ikke et kendt mærke på danske breddegrader, men det mindre urmærke excellerer i storladne designs og er især kendt for deres smukke urskiver og komplikationer. Nu lancerer Chronoswiss en hyldest til den livgivende sol i form af Space Timer Solaris, der kun produceres i 50 eksemplarer. “Soluret” følger efter de forlængst udsolgte Spacetimer Moonwalk, der er en hyldest til månen, og Space Timer Jupiter, der er en hyldest til planeten med de 92 måner, Jupiter.

Billede: Chronoswiss.com

Det er, som med mange af Chronoswiss’ ure, urskiven og urets komplikationer (funktioner), der er i højsædet. Det første, der springer i øjnene, er urets flotte mønstrede orange skive med solen som inspiration. Urskiven er blevet til ved en speciel proces, hvor Chronoswiss med 3D nanoprint kan producere urskiven med en teksturerede overflade, der både er orange og gul. Ifølge Chronoswiss er forlægget et billede, som NASA har taget af solens overflade. Det er dog ikke kun urskiven, der er kompliceret og sender øjnene på overarbejde. Urskiven består af intet mindre end 63 dele og blandt andet såkaldt ITR2-materiale; komplikationerne inkluderer dato, hemisfære og så er uret et såkaldt regulateur-ur, hvilket betyder, at den store viser viser minutterne, mens den lille viser under klokken 12 viser timerne.

Billede: Chronoswiss.com

Uret er proppet med SuperLuminova, så det, som man kan set på billedet ovenfor, virkelig lyser op om natten. Urværket er et stærkt modificeret urværk – formentligt et Sellita. Uret måler 44 mm i diameter og er prissat til 17.900 schweizerfranc svarende til cirka 136.000 kr. Så der er tale om et dyrt og meget unikt ur. Chronoswiss har dog mange andre modeller til langt lavere priser.

Besøg Chronoswiss

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!