Christopher Ward hylder legendarisk flyselskab med nyt GMT-ur
Med det nye C60 Clipper GMT hylder britiske Christopher Ward det amerikanske flyselskab Pan Am. Uret er et vintage inspireret og farverigt GMT-ur, der også kan anvendes som dykkerur.
Mest berømt er samarbejde mellem Rolex og Pan Am. Det var nemlig specifikt til flypersonalet, at Rolex i 1955.
Denne model blev oprindeligt udviklet i samarbejde med Pan Am, som havde behov for et ur, der kunne vise to tidszoner samtidig. Dette blev især nyttigt for piloter, der ofte fløj internationalt og skulle holde styr på både hjemmetid og destinationstid.
GMT-Master var derfor designet med en ekstra 24-timers skala på en drejbar bezel og en ekstra timeviser, der gjorde det muligt at vise en sekundær tidszone.
Pan Am gik konkurs i 1991, men det amerikanske flyselskab har fastholdt sin legendariske status i en grad, så britiske Christopher Ward nu lancerer C60 Clipper GMT, der hylder flyselskabet.

Christopher Ward C60 Clipper GMT er limiteret til 707 eksemplarer.
Designmæssigt følger uret Pan Ams røde, hvide og blå farver. Lidt i samme boldglade som Roelx GMT Master. Uret er dog et moderne GMT-dykkerur, der både har GMT-funktionen samt 300 meter vandtæthed, så det også kan bruges som dykkerur.

En særlig detalje er destinationerne, som er påført det blå lynetteindlæg i aluminium. Disse er alle de destinationer, som Pan Am fløj til.
Uret er et moderne sports/dykkerur, der måler 42 mm i diameter, 12,25 mm i højden og 49 mm i længden. Det har safirglas på begge sider. Urskiven er holdet i en cremet hvid farve, og datoen er placeret klokken seks.

I uret sidder et schweizisk automatisk Sellita SW330-2 værk med 56 timers gangreserve. Dette urværk tikker med 28.800 vibrationer i timen og det er muligt at indstille GMT-viseren autonomt fra time- og minutviseren.

Christopher Ward leverer uret påmonteret en stållænke i oyster-design, men man får også en grå nylonrem med i pakken.


Uret er limiteret til 707 eksemplarer og koster cirka 14.200 kr.
Se mere på Christopher Wards hjemmeside.






