Artikler

Chopard i stor fyringsrunde på grund af svigtende ursalg: Fyrer 60 procent af medarbejderne

Chopard oplever en markant nedgang i salget af ure. Derfor har den store smykke- og urkoncern nu meddelt, at man fyrer 25 ud af 40 medarbejdere på sine to ur-lokationer. Direktøren er trist over udviklingen, der skyldes en fejlslagen strategi.

„Situationen er ubehagelig, men man må tage ansvar for den.“

Sådan opsummerer Karl-Friedrich Scheufele, Co-President og medejer af Chopard, situationen.

Det er nemlig kommet frem, at Chopard på baggrund af svigtende salg af ure og urværker har gennemført en markant medarbejderreduktion på to af sine enheder i Schweiz.

I alt er 25 ud af 40 medarbejdere blevet afskediget fra urproduktionen i Fleurier. Det er fra de to lokationer Chopard Manufacture og Fleurier Ebauches. Det skriver det schweiziske erhvervsmedie Bilanz.ch.

Billeder: Chopard.

Chopard Manufacture er fabrikken, hvor man fremstiller Chopards egne ure som f.eks. Alpine Eagle og L.U.C. Chopard, mens Fleurier Ebauches er fabrikken, hvor Chopard fremstiller eksklusive urværker.

Det tyder på, at både salget af Chopards egne modeller samt urværker svigter.

Man har dog fortsat en samlet arbejdsstyrke i Chopard på 2.000 medarbejdere, men mange af disse arbejder i detailleddet eller med smykkeproduktionen.

Billede: Wiki Commons / Arkelin

Chopard er en familieejet virksomhed, så det er svært at få indblik i tallene. Det har dog tidligere været fremme, at Chopard har oplevet lavere efterspørgsel på visse produkter. I 2025 blev der rapporteret om nedgang i salget i Storbritannien på syv procent.

Meget tyder på, at det er den store strategiske satsning på L.U.C. Chopard, der er high-end klassiske luksusure, der er slået fejl. Og altså er det ikke Chopard Alpine Eagle, der svigter i salget. Men det står ikke klart, hvor præcis krisen kradser.

Karl-Friedrich Scheufele har tidligere i interviews fortalt, at den store spekulation i ure som investering har gjort ondt på Chopard, der strategisk satsede meget på inhouse produktion af L.U.C. Chopard.

Han erkender, at det strategisk var en fejl at satse på L.U.C. Chopard: “Hverken engagementet eller selve projektet har jeg fortrudt én eneste dag,” siger han dog om medarbejdernes indsats.

Billede: Chopard.

De mange fyringer betyder ikke enden på fremstillingen af mekaniske luksusure fra Chopard, men det tyder på, at man nu vælger at rette fokus stift på modeller som Alpine Eagle og vende blikket bort fra L.U.C. Chopard.

Flere nyheder som denne fra urenes verden? Tilmed dig vores gratis ugentlige nyhedsbrev:

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!