Nyheder

Certina præsenterer nye DS Super PH2000M dykkerure i titanium med 2.000 meter vandtæthed

Certina har skruet op for vandtætheden og farverne i den nye DS Super PH2000M kollektion, der består af fire nye professionelle dykkerure. Urene er konstrueret i titanium og holder hele 2.000 meter vandtæthed. Der lanceres også ekstra remme.

Det var for fristende, da Certina i 2024 lancerede dykkeruret DS PH1000M. Et schweizisk dykkerur med 1.000 meter vandtæthed til cirka 8.000 kr. Undertegnede fik fluks erhvervet sig et eksemplar, som vi også tog under lup her på sitet.

Men godt to år senere sætter Certina trumf på med en ny kollektion DS Super PH2000M, der er fire nye og farverige dykkerure, der har vandtæthed til intet mindre end 2.000 meter.

Urene er tilmed konstrueret i titanium, så de er lette at bære. Og så kommer urene med keramisk lynetteindlæg og ekstra gummi- eller tekstilrem ved siden af fem-link-lænken i titanium.

DS Super PH1000M. Billede: Time & Crown.

De nye DS PH2000M samling består af fire ure:

  • Reference: C050.607.44.011.02 hvid urskive og blåt lynetteindlæg
  • Reference: C050.607.44.041.10 turkis urskive og turkist/sort lynetteindlæg
  • Reference: C050.607.44.051.02 sort urskive og sort lynetteindlæg
  • Reference: C050.607.44.361.02 gul urskive og sort lynetteindlæg

Den hvide model kommer med en blå tekstilrem, mens de tre andre varianter kommer med en ekstra gummirem. Den turkis version er limiteret til 1.959 eksemplarer, mens de tre andre ikke er limiteret.

Billede: Certina.
Billede: Certina.
Billede: Certina.
Billede: Certina.

Fælles for urene er også, at de måler 43 mm x 16 mm x 50 mm. De er konstrueret i andengrads titanium, har safirglas og lukket bagkasse, keramisk lynetteindlæg og så er urværket ikke overraskende et Powermatic 80 schweizisk automatisk urværk med 80 timers gangreserve.

Det er lækkert, at der følger en ekstra rem med til uret. Men den nye fem-link-lænke er også passende og giver uret et lettere retro-præg.

Billede: Certina.
Billede: Certina.
Billede: Certina.

Det er interessant at dykke ned i – pun intented – “DS”-delen af de nye ures navn.
Certinas DS-koncept (Double Security) blev nemlig lanceret i 1959 og er en af mærkets vigtigste innovationer. Systemet kombinerede en række tekniske løsninger, der gjorde urene mere modstandsdygtige over for stød, vand og støv. Robustheden blev dokumenteret gennem ekspeditioner til blandt andet Himalaya og polare egne.

Billede: Certina.
Billede: Certina.

PH i Certina terminologi står for “Pressure Resistant”, så PH2000M angiver en vandtæthed eller en modstandsdygtighed imod det høje tryk under vand på 2.000 meter.

Certina DS Super PH500M blev lanceret i 1968 som et professionelt dykkerur med en vandtæthed på 500 meter. Modellen byggede på mærkets DS-koncept (Double Security) og blev kendt for sin robuste konstruktion og innovative sikringsmekanisme til lynetten.

Billede: Certina.
Billede: Certina.
Billede: Certina.
Billede: Certina.

De nye DS Super PH2000M har flere fine detaljer med blandt andet den kantede lynette, de forstørrede visere og et system, der gør det nemt at skifte til rem og tilbage til lænke.

Det er ligeledes en fin detalje, at Certina har udstyret uret med en retroinspireret lænke, og at ur og lænke er skabt i titanium.

Billede: Certina.
Billede: Certina.

Listeprisen er for alle fire modeller 10.800 kr. Det må siges at være en konkurrencedygtig pris for et automatisk schweizisk dykkerur med 2.000 meter vandtæthed og endda en ekstra rem.

Se mere på Certinas hjemmeside.

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!