Nyheder

Casio hacket: Fortrolige og personlige oplysninger er lækket

Det japanske urmærke bekræfter nu, at man er blevet hacket af en ransomwarehackergruppe. Der er formentlig lækket en stor mængde fortrolige virksomhedsdokumenter og personlige oplysninger.

Har man søgt et job hos Casio, er man ansat hos Casio eller samarbejder man med den japanske elektronikgigant, så er der risiko for, at disse fortrolige og personlige oplysninger er kommet en hackergruppe ved navn Underground i hænde. Det bekræfter Casio nu på sin hjemmeside.

Casio G-Shocks. Billede: Casio.

Casio meddeler, at man den 5. oktober opdagede, at nogen havde påtvunget sig adgang til urfirmaets systemer. Dette resulterede i systemfejl og systemnedlukninger. I meddelelsen skriver Casio, at der er tale et såkaldt ransomwareangreb, hvor hackernes formål er at afpresse for penge. Betaler man ikke, så lyder truslen på enten læk af fortrolige oplysninger eller destruktion af systemer.

Casio efterforsker fortsat angrebet, men firmaet meddeler, at hackerne formentlig har fået adgang til personlige oplysninger om ansatte, personlige oplysninger om samarbejdspartnere, oplysninger om ansøgere til stillinger hos Casio samt information om “nogle” kunder.

Casio G-Shock. Billede: Casio.

Datalækket har også indvirken på information om kontrakter, fakturaer, salgsdokumenter, HR, revision, juridiske dokumenter og tekniske dokumenter. Ifølge meddelelsen har ransomwaregruppen Underground tiltvunget sig over 200 gigabyte data fra Casios systemer.

Hackerne påstår, at de har fået fat i juridiske dokumenter, personlige oplysninger om blandt andet løn til ansatte, patenter, finansielle dokumenter, projektdokumenter og andre fortrolige dokumenter.

“Hvis man oplever spammails eller falske informationer, sladder om dem, der er ofre for hackerangrebet, herunder ansatte og samarbejdspartnere til virksomheden, vil vi samarbejde tæt med myndighederne for at sikre privatlivet og sikkerheden for alle involverede,” meddeler Casio.

Casio blev grundlagt i 1946. Allerede i 1949 præsenterede virksomheden sine første elektroniske lommeregnere. Casio producere i dag digitale ure, digitalkameraer, lommeregnere, printere og computer. Virksomheden omsætter for cirka 3.100.000 milliarder kroner årligt og har cirka 9.600 ansatte.

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!