Casio overrasker med nyt Edifice med automatisk urværk: Første mekaniske Casio nogensinde
For første gang lancerer Casio nu et mekanisk ur, efter at have produceret kvarts- og digitalure i årtier. Første skud på den mekaniske stamme bliver det sporty Edifice i fem forskellige udgaver.
“Det var en gave fra min far, som jeg fik, da jeg skulle starte i high school. Det var et stort øjeblik, og uret havde stor personlig betydning for mig. Jeg elskede det ur meget højt. Men da jeg ved en fejl tabte uret, gik det i stykker, og jeg var ulykkelig,” siger Kikuo Ibe i et interview til det amerikanske urmagasin WatchTime.
Sådan beskriver Casio G-Shocks fader Kikuo Ibe ideen bag de voldsomt hårdføre japanske ure.
Men nu går Casio for første gang siden etableringen i 1946 i retning af mekaniske ure med den nye Edifice kollektion, der byder på fem nye automatiske ure.
Edifice har hidtil budt på sportsure med kvartsurværk. Det er en populær kollektion af ure, der går godt til mange begivenheder. Derfor giver det god mening, at Edifice er første rejse ud i mekaniske ure.
De nye Edifice ure kommer i fem varianter:
- The Casio Edifice EFK-100XPB-1AJF urkasse og urskive i karbon – pris cirka 4.000 kr.
- The Casio Edifice EFK-100YCD-1AJF urkasse i stål med urskive i karbon – pris cirka 2.500 kr.
- The Casio Edifice EFK-100YD-7A urkasse i stål med hvid urskive – pris cirka. 2.350 kr.
- The Casio Edifice EFK-100YD-3A urkasse i stål med grøn urskive – pris cirka. 2.350 kr.
- The Casio Edifice EFK-100YD-2A urkasse i stål med blå urskive – pris cirka. 2.350 kr.
Fælles for urene er, at det automatiske urværk er det velkendte og prisvenlige Seiko NH35A. Det er Seikos automatiske urværk, der byder på 21.600 vibrationer i timen, 41 timers gangreserve og datokomplikation.
Casio har arbejdet lidt med urværket, så datoen rykker fra klokken tre til klokken seks. Brugen af Seiko NH35A er medvirkende til, at man kan holde prisen nede.
Urene holder 100 meter vandtæthed. Casio imponerer ved at anvende antirefleksbehandlet safirglas på begge sider – det er flot i dette prisleje.
Urene holdes i en moderne størrelse på 39 mm i diameter, 12,5 mm i højden og blot 43,5 mm i længden. Designmæssigt rammer Casio direkte ind i megatrenden med stålure (for fire af modellernes vedkommende) med integreret lænke.
Urene kommer på markedet i juli og august. Se mere på Casios hjemmeside.