Nyheder

Breitling præsenterer limiteret Top Time Aston Martin DB5

Samarbejdet mellem Breitling og Aston Martin fortsætter med et spritnyt Top Time Aston Martin DB5 kronograf ur, der er udstyret med Breitlings kaliber B01 urværk. Uret er limiteret, og det er skabt som en hyldest til Aston Martins legendariske bil DB5.

Samarbejdet mellem Breitling og Aston Martin begyndte i 2021, hvor Breitling blev udnævnt til Aston Martins officielle luksusurpartner. Partnerskabet bygger på en fælles passion for præcision, håndværk og høj ydeevne.

Samarbejdet har resulteret i en række eksklusive ure inspireret af Aston Martins design og materialevalg, herunder: Premier B01 Chronograph 42 Aston Martin (2021), Top Time B01 Aston Martin (2023) og Chronomat B01 42 Aston Martin (2025).

Nu sender Breitling og Aston Martin tre nye samarbejdsure på markedet i form af Top Time B01 Aston Martin DB5.

Billede: Breitling.

De tre nye ure, der er en model i stål med sølvurskive limiteret til 1.022 eksemplarer, en model i stål og platin med sort urskive limiteret til 325 eksemplarer og en model i rødguld med onyx urskive limiteret til 250 eksemplarer.

Urene er en hyldest til Aston Martins legendariske model DB5, som især er kendt fra James Bond. Sean Connery kørte blandt andet i en DB5 i Goldfinger filmen fra 1964.

Bretlings topchef Georges Kern med det nye Top Time og en Aston Martin DB5. Billede: Breitling.

“Aston Martin DB5 er et af de sjældne designs, der aldrig mister sin appel. Den føles stadig lige så aktuel i dag, som den gjorde i 1960’erne,” siger Georges Kern, administrerende direktør for House of Brands (Universal Genève, Breitling og Gallet). “Med dette Top Time-ur indfanger vi netop den følelse af tidløs stil.”

“Disse ure repræsenterer noget helt særligt, noget, der adskiller sig fra alt, vi tidligere har skabt. Samarbejdet med Breitling har samlet to brands med en fælles passion for tidløst design, håndværk og innovation, hvilket har givet os mulighed for at udveksle idéer på en måde, der føltes både naturlig og ambitiøs,” siger Marek Reichman, Executive Vice President og Chief Creative Officer hos Aston Martin.

Billede: Breitling.
Billede: Breitling.
Billede: Breitling.
Billede: Breitling.
Billede: Breitling.

Urene har et klassisk nærmest pudeformet design, og i lynetten indgår den smukke lakerede træ, som man kender fra Aston Martin. Urene måler 41 mm x 13,80 mm x 47,90 mm. De holder flotte 100 meter vandtæthed, og der er safirglas på begge sider.

Urene kommer påmonteret en matchende luksuslæderrem i kalveskin.

Billede: Breitling.
Billede: Breitling.

I urene sidder Breitlings fremragende kronograf kaliber B01, der blandt andet byder på 70 timers gangreserve, 28.800 vibrationer i timen og som er COSC-certificeret. Urværkerne består af 284 dele og er smukt dekorereret.

Man får kronograffunktion, 1/4 sekund tæller og 30 minutter tæller.

De dele af urene, der består af guld er i 18 karat guld. I stålmodellen er rotoren i stål, mens de to modeller, hvor der indgår guld, har en rotor i 18 karat guld.

Urene har Super-Luminova lume.

Breitling har ikke oplyst priser på de nye Top Time B01 Aston Martin DB5.

Billede: Breitling.
Billede: Breitling.

Læs mere om de nye ure på Breitlings hjemmeside.

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!