Nyheder

Baltic lancerer limiteret sejlssportsur i støtte til fransk hold: Scalegraph Transat Café L’Or

Det lille franske urmærke Baltic bevæger sig nu ind i international sejlsport med lanceringen af det nye Scalegraph Transat Café L’Or, der lanceres i forbindelse med den 17. udgave af sejlsporteventet.

Sejlsport og ure hænger tæt sammen. Mange urmærker har i tidens løb lanceret ure til timing af sejlsport; herunder Omega og Rolex, der har en stor forkærlighed for konkurrencerne i det våde element.

Nu melder det mindre franske urmærke Baltic sig også på banen med et limiteret mekanisk kronografur, som franskmændene kalder for Scalegraph Transat Café L’Or.

Uret lanceres i 200 eksemplarer, og det fejrer det historiske Transat Café L’Or yachtevent, der finder sted hvert andet år. Baltic bliver officiel tidtager.

Transat Café L’Or på stållænken. Billede: Baltic.

Transat Café L’Or starter i den franske by Le Havre og ender nye steder hvert år. I forbindelse med 2025 løbet sponsorerer Baltic et fransk hold.

Uret er et vintageinspireret yachttimer kronograf, der i den forstørrede tæller ved klokken tre kan time regattastarten ved at tælle tilbage fra 15 minutter i femminutters intervaller.

Billede: Baltic.

Uret købes både med en cremefarvet gummirem og en riskorn stållænke. Det måler 39,5 mm i diameter, 14,1 mm i tykkelse og 47 mm i længden.

Uret har dobbeltbuet safirglas og stål bagkasse. Det holder 100 meter vandtæthed.

I profil ser man det buede safirglas. Billede: Baltic.

I uret sidder et manuelt optrukket Sellita SW511 BH a fra Schweiz. Det har 63 timers gangreserve. Uret er konstrueret i 316L stål og har både børstede og polerede overflader.

“For at fejre vores første deltagelse i Transat Café L’Or som officiel tidtager, lancerer vi 200 limiterede og nummererede eksemplarer af Scalegraph. Dette limiterede ur vil aldrig blive produceret igen,” oplyser Baltic.

Billede: Baltic.
Billede: Baltic.

Baltic har sat prisen til 16.275 kr. Uret lanceres officielt den 23. oktober 2025.

Se mere på Baltics hjemmeside.

MODTAG NYHEDER SOM DENNE GRATIS I DIN INDBAKKE VED AT SKRIVE DIG OP TIL VORES NYHEDSBREV:

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!