Baltic introducerer worldtimer ure med urskiver skabt i sjældne stenarter
Det franske urmærke Baltic lancerer nu tre nye worldtimer ure med schweiziske urværker. De kompakte ure, der blot måler 37 mm i diameter, har urskiver, der er konstrueret af sjældne sten.
Det startede med vintage-inspirerede kronografure. Det blev en succes for det franske urmærke Baltic. Siden har successen taget ekstra fart med flere vintage-inspirerede ure, der omfatter sportsure, dykkerure og GMT-ure.
Nu tager Baltic endnu et spændende skridt i udviklingen ved at lancere tre nye worldtimer ure. Urene har schweiziske automatiske urværker, og urene skiller sig ud ved at urskiverne er konstrueret af sjældne sten. Det betyder, at alle urene er unikke. Ikke to ure er helt ens, da man har med et mineralsk materiale at gøre.
De tre nye modeller er i første omgang limiteret til 200 eksemplarer per model.



Det unikke ved de tre nye modeller, der i bedste franske stil har fået det franske navn for Worldtimer – Heures du Monde – er urskiverne. De smukke urskiver er skabt i sjældne sten/mineraler, der ikke alene giver urene mange point på æstetikken, de giver også hvert eneste af de 600 ure et unikt præg, da ingen af urskiverne er helt ens.
Den grå/sorte/blå version er skabt i Labradorite (ikke hunden, red.), der er mineral. Mineralet kan antage grå, sorte, grønne eller blå farver.
Den blå/violette version er skabt i Sodalite mineralet, der antager kongeblå, gule eller grønne farver.
Den gule version er skabt i Tiger’s Eye, der er en ædelsten, som antager en gul eller gylden farve.

Urene er kompakte, som Baltic er kendt for, ved at være 37 mm i diameter, 11,3 mm i højden og 45 mm i længden. Urene har safirglas og lukket bagkasse. Man man vælge at købe uret på enten beads of rice stållænke, oyster-inspireret stållænke eller på læderrem.
På læderrem får uret det mest eksklusive og vintage-agtige udseende.

Den roterbare lynette fungerer som worldtimer-funktion, da der er angivet internationale byer. Inderst finder man 24-timer-angivelse. Der er ikke sekundviser, mens time- og minutviserne har sværdform. Med 100 meter vandtæthed er uret et kapabelt sportsur.
Safirglasset er buet og måler to millimeter i højden. Så man får et vintage udseende.


I uret sidder et schweizisk Soprod kaliber C125 GMT urværk, der tikker med 28.800 vibrationer i timen. Dette urværk holder 42 timers gangreserve.

Urene frigives til salg den 31. marts kl. 16.00, og de sendes ud den 4. april 2026.
Prisen er 10.200 kr. for uret på stållænken og 9.700 kr. på læderrem.
Se mere på Baltics hjemmeside.






