Nyheder

Baltic introducerer tre nye Scalegraph motorsport kronografer

Franske Baltic Watches gør nu sportskronografen til en permanent del af kollektionen ved at lancere tre nye modeller. Der lanceres en grå, en blå og en champagne version, der alle kan kombineres med en række remme og lænker.

Franske Baltic har siden etableringen i 2005 haft en forkærlighed for retro-inspirerede ure. Det startede med en meget vintageinspireret kronograf, og sidenhen har Baltic især haft fokus på retro-sportsure som dykkerure og sportskronografer.

Sidste år lancerede Baltic Scalegraph Transat Café L’Or, der var et limiteret ur henvendt sejlsport. Men nu bliver Scalegraph, der bevæger sig imellem sejl- og motorsport en permanent del af Baltic udbud af ure.

Der lanceres tre nye modeller i grå, champagne og blå.

Billede: Baltic.
Billede: Baltic.
Billede: Baltic.

De nye Scalegraph kronografer måler 39,5 mm x 14,1 mm x 47 mm. De har dobbeltbuet safirglas, hvilket bidrager til højden, der med fladt safirglas ville være 11,3 mm.

Urene er konstrueret i 316L stål, og de holder 100 meter vandtæthed.

Der er en række valgmuligheder i forhold til lænker og remme. Der kan vælges læderrem, beads of rice lænke i stål eller en stållænke med flade links.

Den blå model på beads of rice. Billede: Baltic.
Grå på italiensk læderrem. Billede: Baltic.
Læder og champagne. Billede: Baltic.

Urene har tachymeter-lynette, så de sender tankerne henimod klassiske kronografer til motorsport. Lynetteindlægget er skabt i aluminium. Urene har ikke datofunktion, hvilket jeg synes bidrager til et mere harmonisk udtryk.

Kronografen byder på 12 timer, 30 minutter og klassisk 60 sekunder kronograftæller.

Flat-link lænken. Billede: Baltic.

I urene sidder et schweizisk Sellita SW510-M, der er et håndoptrukket mekanisk urværk med en puls på 28.800 vibrationer i timen og 63 timers gangreserve.

Urene har dauphine-visere, der sammen med timemarkørerne er fyldte med Super-LumiNova BGW9.

Prismæssigt koster de nye Baltic Scalegraph mellem 12.300 og 12.700 kr. alt efter, om man køber uret på læderrem eller lænke. Det er en meget lav merpris for at få uret på lænke, så det kan bedst betale sig senere at købe en lækker læderrem.

Se mere på Baltics hjemmeside.

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!