Efter rygter om afsked: Audemars Piguet aviser CEO Ilaria Restas afgang
Efter rygter om, at Audemars Piguets CEO Ilaria Restas afgang, maner det schweiziske luksusmærke nu rygterne i jorden. “Ingen hold i rygterne”.
“Should I stay, or should I go now?
Should I stay, or should I go now?
If I go, there will be trouble
And if I stay, it will be double.”
Sådan lyder et stort hit fra punkgruppen The Clash.
Måske denne sangtekst fra nummeret “Should I stay or should I go” passer godt til situationen, der omkranser Audemars Piguets CEO Ilaria Restas.
Ifølge luksusmediet MissTweed.com er urbossen nemlig på vej til at forlade luksusmærket efter blot to år som øverste chef.
Rygterne er ifølge mediet bekræftet af adskillelige kilder, der ønsker at være anonyme. Det er sket under Geneva Watch Days.

“Audemars Piguet slutter samarbejdet med Ilaria Resta efter to år, men historien må endnu ikke komme ud for ikke at skabe uro hos medarbejderne,” skriver mediet i en artikel.
Nu afviser Audemars Piguet på det kraftigste rygterne om, at man har fyret sin CEO.
Audemars Piguets PR-chef har kontaktet mediet Professional Watches for at afvise rygterne.
“Hun er fuldt ud dedikeret til at lede Audemars Piguet ind i den næste vækstfase, hvor vi styrker vores kultur, vores globale tilstedeværelse og fortsætter mærkets succes,” lyder det i en udtalelse til mediet.

Audemars Piguet er sammen med Patek Philippe og Vacheron Constantin en del af den såkaldte hellige treenighed.
Urmærket blev etableret i 1875, så for præcis 150 år siden. Hovedkvarteret er i Le Brassus tæt på grænsen til Frankrig.






