Nyheder

Audemars Piguet lancerer seks nye Royal Oak Offshore

Lige i tid til sommeren lancerer Audemars Piguet nu seks nye Royal Oak Offshore modeller. Urene er farverige og målrettet aktiv brug både til lands og til vands. Det kommer alle på gummirem og repræsenterer den moderne og legesyge del af Audemars Piguet.

Royal Oak fra Audemars Piguet er et af de mest ikoniske ure i verdenshistorien. Uret, der blev designet af designlegenden Gerald Genta, blev lanceret i 1972. Royal Oak brød med de normale horologiske konventioner ved at være et luksusur konstrueret i stål.

Dengang var luksus forbundet med guld. At Royal Oak er et designikon viste sig i maj, da Swatch og Audemars Piguet lancerede Royal Pop, der er et lommeur kraftigt inspireret af Royal Oaks design.

De første tegninger til Royal Oak Offshore blev skabt i 1989, i 1993 lancerede Audemars Piguet det mere sporty og ungdommelige ur. Og i 2010 fik Offshore for alvor luft under vingerne med en bred lancering.

Nu udvider Audemars Piguet med seks nye Royal Oak Offshore varianter; tre i 42 mm og tre i 37 mm – alle seks er kronografer.

Billede: Audemars Piguet.

Anno 2026 kan det originale Royal Oak måske fremstå en kende bedaget. Spørgsmålet er, om modellen har tag i det yngre publikum, der skal være Audemars Piguets kunder i fremtiden?

Her fremstår Royal Oak Offshore som mere festlige, moderne og farverige bud på high horology ultra-luksus sportsure.

De seks nye Offshore er da også særdeles friske pust til Audemars Piguets kollektion, og de lanceres kløgtigt blot to uger efter Royal Pop eksploderede globalt.

De seks modeller er tre i 42 mm og tre i 37 mm:

  • Orange accenter og lysegrå urskive i 42 mm
  • Lyserøde accenter og sort urskive i 42 mm
  • Turkis accenter og grå urskive i 42 mm
  • Turkis i 37 mm
  • Lyserød med diamantbesat lynette i 37 mm
  • Turkis konstrueret i rødguld med diamantbesat lynette i 37 mm
Billede: Audemars Piguet.

42 mm modellerne er de mest hårdføre og de af de seks modeller, som man reelt kan kalde moderne sportsure. De har da også solide 100 meter vandtæthed og kommer påmonteret en “integreret” gummirem.

Designmæssigt følger modellerne det klassiske design fra Royal Oak Offshore med det kvadratiske mønster på urskiven, den brede lynette og de seks berømte skruer.

Billede: Audemars Piguet.
Billede: Audemars Piguet.

Urene er konstrueret i stål eller titanium og måler 42 mm i diameter og 15,3 mm i højden. Det ser ikke sådan ud, men viserne er skabt i 18 karat guld. En fin detalje er, at kronografknappen klokken to følger urskivens farvevalg.

Kronograffunktionen fungerer ved hjælp af Audemars Piguets kaliber 4401, der er et automatisk urværk med 70 timers gangreserve. Man får 30 minut tæller og 12 timer tæller.

Billede: Audemars Piguet.
Billede: Audemars Piguet.
Billede: Audemars Piguet.

Er man frisk på et sommerur i topklassen, så er prisen 33.600 schweizerfranc svarende til cirka 275.000 kr.

Unisex og feminine Royal Oak Offshore

Billede: Audemars Piguet.
Billede: Audemars Piguet.

Er man til et mere feminint udtryk, så lancerer Audemars Piguet også to nye 37 mm varianter i lyserød og lyseblå med diamantbesat lynette og påmonteret matchende gummirem.

Den turkis version er konstrueret i rødguld.

Her får man et luksusur til fruen – også med kronograffunktion, men hvor vandtætheden er reduceret til 50 meter.

Billede: Audemars Piguet.

Det reelle unisex-tilbud er modellen i turkus, der fremstår som et moderne sportsur, som både kan bæres af hende og ham.

Prisen på 37 mm modellerne, der måler 11,5 mm i højden, er mellem 265.000 kr. og 445.000 kr.

Se mere på Audemars Piguets hjemmeside.

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!