Natten til 2. april 2026 sendte USA med Artemis II missionen for første gang i 54 år astronauter mod månen. NASA-missionen udføres af fire astronauter, der alle bærer et Omega Speedmaster X-33.
Den 14. december 1972 var sidste gang et menneske satte fod på månen. Den dag forlod den amerikanske astronaut Eugene Cernan sit fartøj og satte fodspor i månens overflade. Siden har intet menneske sat fod på månen.
Det kommer heller ikke til at ske i april 2026, men natten til den 2. april blev de fire astronauter Reid Wiseman, Victor Glover og Christina Koch samt Jeremy Hansen. De tre førstnævnte amerikanere og sidstnævnte canadier.
Missionen hedder Artemis II og målet er ikke i denne omgang at sætte fødderne på månen efter 54 års pause. I stedet skal astronauterne rejse om på bagsiden af månen for derefter at vende hjem igen. En rumrejse, der varer i alt ti dage.
Og naturligvis bærer alle fire astronauter et Omega Speedmaster om håndleddet.
Denne mission er den seneste i en lang og stolt historie om Omega Speedmaster i rummet.
Omega oplyser i en pressemeddelelse, at astronauterne bærer et Omega Speedmaster X-33. Det er et digitalt Speedmaster bygget i titanium. X-33 har en digitalt display, og det er bygget til at kunne klarer tryk og temperaturskift i rummet.
Med en batterilevetid på 36 måneder bør det kunne holde til, at Reid Wiseman, Victor Glover, Christina Koch og Jeremy Hansen vender hjem igen.
“Udstedt fra NASA’s egen beholdning af certificeret flyveudstyr fortsætter Speedmaster X-33 – fremstillet i grade 2 titanium med matchende lænke – OMEGAs langvarige arv inden for rumforskning. Et naturligt og inspirerende næste kapitel for et brand, der har ledsaget alle bemandede månemissioner siden 1969,” skriver Omega.
Det er naturligvis langtfra første gang, at et Omega Speedmaster er i rummet – eller sågar på månen. Omega Speedmaster er blevet verdenskendt som måneuret eller Moonwatch.
Det blev Omega med Speedmaster, der egentlig var et kronografur designet til at tage tid på racerløb, og som blev præsenteret i 1957 sammen med Seamaster Diver og Railmaster.
Da NASA i begyndelsen af 1960’erne forberedte sig på at sende mennesker ud i rummet, og senere til Månen, manglede de noget så jordnært som et armbåndsur. Astronauterne havde brug for et præcist, robust og mekanisk backup-instrument, der kunne fungere, hvis alt andet svigtede.
I 1964 indkøbte NASA en række kronografer anonymt fra forskellige producenter. Blandt dem var modeller fra Omega, Longines og Rolex. Ingen af mærkerne vidste, hvad urene skulle bruges til. Det stod hurtigt klart, at rummet ikke tilgiver fejl.
Urene blev udsat for ekstreme tests: temperaturer fra isnende kulde til brændende varme, voldsomme stød, vibrationer, vakuum og høj luftfugtighed. De fleste ure gav op undervejs.
I marts 1965 blev Omega Speedmaster officielt godkendt af NASA til bemandede missioner. Det blev standardudstyr for astronauterne – ikke som luksus, men som nødvendighed.
Kort efter kom uret i brug under Gemini program, hvor det blev testet i praksis under rumvandringer og manøvrer i kredsløb.
Den 20. juli 1969 landede Apollo 11 på Månen.
Neil Armstrong efterlod sit ur i landingsmodulet som backup for en defekt timer. Derfor blev det i stedet Buzz Aldrin, der trådte ud på Månens overflade med en Speedmaster om håndleddet. Det var første gang et ur var på Månen.
Siden 1969 har Speedmaster været med på samtlige bemandede månemissioner, og fortsætter den dag i dag som backup-instrument i rummet.
Men rent faktisk var det første Omega Speedmaster i rummet slet ikke fordi det var officielt udvalgt af NASA.
Under missionen Mercury-Atlas 8 i 1962 bar astronauten Walter Schirra sit eget armbåndsur med ombord: en Omega Speedmaster. Uret var ikke en del af NASA’s udstyr, men et personligt valg.
Nu er Omega Speedmaster i rummet igen med Artemis II missionen, men denne gang rammer uret ikke månens overflade – det bliver kun til en tur forbi den mørke side af månen.
Der er dog et rumkapløb i gang mellem Kina og USA. Kina har svoret, at man vil plante det kinesiske flag på månens overflade inden 2050. Det vil amerikanerne ikke acceptere, så derfor tester man kapabiliteterne ved en mission som Artemis II.
Fakta: Omega Speedmaster og måne/rum rejser
- Mercury-Atlas 8 (1962)
- Gemini 3 (1965)
- Gemini 4 (1965)
- Gemini 5 (1965)
- Gemini 6A (1965)
- Gemini 7 (1965)
- Gemini 8 (1966)
- Gemini 9A (1966)
- Gemini 10 (1966)
- Gemini 11 (1966)
- Gemini 12 (1966)
- Apollo 7 (1968)
- Apollo 8 (1968)
- Apollo 9 (1969)
- Apollo 10 (1969)
- Apollo 11 (1969)
- Apollo 12 (1969)
- Apollo 13 (1970)
- Apollo 14 (1971)
- Apollo 15 (1971)
- Apollo 16 (1972)
- Apollo 17 (1972)
