Nyheder

Alpina introducerer piloturet Startimer med slankere urkasse og bedre urværk

Alpina har givet sit pilotur Startimer en seriøs trimning og kvalitetsforbedring. Under Watches and Wonders har Alpina præsenteret en ny, slankere og markant forbedret udgave af uret.

Schweiziske Alpina, der er ejet af Citizen og som er i gruppe med blandt andet Frederique Constant, præsenterer nu piloturet Startimer i en markant forbedret udgave til yderst konkurrencedygtige priser.

Startimer blev første gang lanceret i 2011, hvor det var et stort pilotur på 44 mm i diameter. Sidenhen har Alpina lanceret adskillelige versioner af uret blandt andet med kvarts urværk og i 40 mm størrelser.

Men til Watches and Wonders 2026 i Geneve præsenterer Alpina nu en fuldstændig gennemarbejdet ny version af Startimer, der kommer i tre farvevarianter og en stealth PVD-version.

Billede: Alpina.

Der er sket adskillelige forbedringer med de nye Alpina Startimer Pilot Automatic, som urenes fulde navn er. For det første er urkassen slanket, så urene nu måler 40 mm i diameter og blot 10,14 mm i højden. Der meldes ikke noget om længden, men mon ikke 47-48 mm er realistisk?

For det andet har Alpina givet urskiven en ny design, hvor datoen er flyttet fra klokken tre ti klokken seks. Timemarkørerne er nu påsatte blokke af Super-Luminova lume, der er skåret ud af lume. Så man får formentlig særdeles god lume.

Urkassen er også blevet udsat for et nyt design, der har givet den flere vinkler og rundere former samt finere polering.

Og sidst men ikke mindst har Alpina opgraderet urværket fra Sellita SW-200 med 38 timers gangreserve til et Alpina Calibre AL-525, der bygger på et La Joux-Perret. Det betyder, at man fortsat har 28.800 vibrationer i timen, men til gengæld er gangreserven nu 68 timer. En markant forbedring.

Billede: Alpina.
Billede: Alpina.

Det nye Startimer holder fine 100 meter vandtæthed og har safirglas på forsiden og lukket bagkasse i stål. Modellen lanceres i tre farver; sort, blå og khaki. Dertil kommer en sort version, hvor urkassen er PVD-behandlet i sort.

Billede: Alpina.
Billede: Alpina.

Urene kommer påmonteret en læderrem – for PVD-versionen er der tale om en NATO-rem i læder.

Men det bedste til sidst: Alpina holder forholdsvis lave priser for den samlede pakke, da urene er prissat til cirka 10.694 kr. for versionerne i stål og cirka 11.520 kr. for PVD-versionen.

Se mere på Alpinas hjemmeside.

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!