Nyheder

Rado sender gylden skeleton version af 1970’er ikon i butikkerne

Rados legendariske DiaStar ur, der lanceredes i 1960’er og blev et ikonisk design for den schweiziske producent, relanceres nu i en ny version.

For over 60 år siden lancerede Radi med DiaStar et ur, der i sit design sidenhen er blevet et ægte ikon. Selvom uret blev lanceret første gang i 1962, så emmer DiaStar af 1970’ernes designsprog. Uret er i dag et af de få ure, der har sin helt egen tydelige designstatus, og nu relancerer Rado uret i en ny version kaldet DiaStar Original Skeleton.

Billede: Rado

Det flade design af urkassen giver mindelser om science fictions guldalder i 1960’erne og 1970’erne, hvor rumvæsner fløj i flyvende tallerkner. Den flade urkasse tager det fra dykkerure – især Seiko og Doxa – berømte cusion (pude-design) og flytter designet fra urkassens bund til urkassens top.

Den nye version af DiaStar holder fast i designet, men alt andet er opdateret til de nyeste standarder hos Rado og moderselskabet Swatch Group. Rado DiaStar Original Skeleton huser automatikværket Powermatic 80 i Nivachron-versionen. Det giver en hjerterytme på 21.600 vibrationer i timen, 80 timers gangreserve og høj modstand mod magnetisme.

Billede: Rado. Her ses bagsiden af Rado DiaStar Original Skeleton med Powermatic 80 automatikværket.

Guld og knogler

Det særligt nye designtiltag ved uret er det åbne urværk, skeleton, hvor man fra toppen af uret kan se ind i urværket, da der ikke er en traditionel urskive på uret. I stedet er urskiven fjernet, så urets udseende fremstår som et skelet. Det giver et mere moderne og råt udtryk. En sjov detalje er, at Rado og DiaStar er printet direkte på safirglasset, så teksten fremstår svævende. Og så er det klassiske Rado-anker, der bevæger sig, når uret bevæger sig, placeret til venstre ved klokken ni. Uret har ligeledes safirglas på bagsiden, så man kan beundre Powermatic 80 urværket, der er lavet i mørke toner. Læg ligeledes mærke til rotoren, der er designet som et anker.

Billede: Rado. To versioner – et i forgyldt stål og et i stål.

Uret måler 38 mm i diameter og angives til at være 11,9 mm i tykkelse. Guldversionen er lavet i stål, men stålet er forgyldt ved PVD behandling, så der er ifølge Rado, et tyndt lag guld. På begge versioner er lænken i H-link-stil og med springfjedre, så man nemt kan afmontere lænken. Det kan måske tænkes, at Rado vil introducere læder- og gummiremme til uret.

Guldversionen i Danmark prissat til 20.100 kr. – stålversionen er prissat til 17.300 kr.

Læs mere hos RADO.

Se også

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!